Slægten Arenfeldt

Eberhard Abelsøn af slægten Arenfeldt (gift med Cornelia Arenfeldt og far til Ferdinand Arenfeldt og Ragna Arenfeldt) – Erik Støvring Preussler

Rollens alder: Midaldrende

Rollens offentlige beskrivelse

Eberhard har altid søgt at handle med ære og sikrer, at slægten Arenfeldt kan forbindes med ordet pålidelighed. Han var kendt som en kongens mand der forsvarede kongens handlinger, og derfor er det meget overraskende at han nu er mødt op til dette møde. Eberhard elsker sine børn, men mest alt sin hustru Cornelia. Hvor ægteskabet med hans første hustru, Cecilia, var er pligt, er dette ægteskab af kærlighed. Eberhard har altid haft en tæt alliance med kirken, men det diskuteres om det er fordi han forstår at udnytte klostrene økonomisk, eller fordi han frygter for sin sjæl.

Eberhards tante, Magrethe, er for nyligt blevet enke, og er blevet gift med det nye unge overhoved, Arvid Ulfsen af slægten Aggers.

Cornelia Torstensdatter af slægten Arenfeldt (gift med Eberhard Arenfeldt og mor til Ragna Arenfeldt)- Charlotte Muhlig Andersen

Rollens alder: Voksen

Rollens offentlige beskrivelse

Hustru til familiens overhoved Eberhardt, tidligere terne (hofdame) til hans første hustru, hvor hun loyalt plejede den syge frue helt til hendes dødsleje. Hun stammer originalt fra Aggers slægten, hvor hun er tante til slægtens nuværende overhoved.
Ualmindeligt hurtigt efter hun blev gift med Eberhard Arenfeldt kunne man se dyb hengivenhed, ja måske endda gammel kærlighed fra den nye hustru til hendes ægtemand. Hun vogter som en løvinde over hendes børns fremtid, såvel som deres lykke, om end hendes første prioritet altid er hendes ægtemand.

Johannes Abelsøn af slægten Arenfeldt (bror til Eberhard Arenfeldt) – Christian Hoff Mortensen

Rollens Alder: voksen

Rollens offentlige beskrivelse

Fader Johannes Arenfeldt er broder til Arenfeldt slægtens overhoved, Eberhard Arenfeldt. Han har i flere år tjent som provst ved Horsens Kirke, hvor hans ambitioner om at få højere kirkelige embeder er tydelige for enhver.
Fader Johannes har i årene efter svigerindens tragiske død befundet sig meget ved broderens side, hvor han oftest fungere som hans broders nærmeste rådgiver. Onde tunger har sågar påstået, at Johannes skulle stå bag hendes dødsfald, selvom det er almen viden, at hun døde efter et længere sygdomsforløb.

Ferdinand Eberhardsen af slægten Arenfeldt (Søn af Eberhard Arenfeldt og Cornelia Arenfeldt og halvbror til Ragna Arenfeldt)- Sebastian Frederik Larsen

Rollens alder: Ung

Rollens offentlige beskrivelse

Ferdinand Arenfeldt er en meget ung mand, søn af Eberhard Arenfeldt og Cornelia Arenfeldt. Han er en meget selvhøjtidelig dreng, som er vant til at få det som han vil have det, og er meget kateret til af sine forældre (Specielt sin moder). Dette er hans første møde blandt landets stormænd, hvor han er med i egen ret, agerer som en ligebyrdig voksen.
Det er almindeligt kendt at den unge Arenfeldt ikke ønsker at indgå i noget ægteskab, uanset hvor favorabelt det end måtte være for ham selv eller hans families ønske.

Ragna Eberhardsdatter af slægten Arenfeldt (datter af  Eberhard Arenfeldt og hans 1. kone og halvsøster til Ferdinand Arenfeldt)  – Ditte Filskov Theilgaard

Rollens alder: Ung

Rollens offentlige beskrivelse

Huset ældste barn og slægtens udnævnte arving. Ragna Arenfeldt vil genskabe husets ære, og sørge for at Arenfeldt navnet bliver husket, ikke som krystere, men som en slægt, hvis ære ikke kan betvivles.

Broder Eik – Jonathan Bremer

Rollens alder: Voksen

Rollens offentlige beskrivelse

Broder Eik er tiggermunk, der har opnået en status som rådgiver i familien Arenfeldt. Han er den man skal tale med, hvis man vil vide noget om de nørrejyske herreder og klostre, og den tilhørende handel. Han er også altid klar til at lytte til andres problemer, og står klar med både gejstlige og verdslige råd. Nogle vil måske overveje om Eiks ambitioner på kirkens vegne kan holde ham helt objektiv i forhold til hans gode råd.

Broder Eiks dedikation til det kristne budskab byder ham altid at finde tid til at tage imod skrifte for alle guds børn.