Tilbage

Slægten Aggers

Margrethe Ranesdatter (gift Arvid Ulfsen, mor til Jens Vagnsen) – Sarah Mortensen Søe

Rollens alder: Midaldrende

Rollens offentlige beskrivelse

Margrethe har efter sin mands alt for tidlige død været en stærk spiller på rigets skakbræt, så stærk at hendes egen slægt har presset hende ind i et nyt ægteskab for at fjerne hendes jernvilje fra dem. Hun har medbragt sin søn i det nye ægteskab med det unge overhoved fra Aggersslægten, der prøver at redde sin fallerede slægt med Margrethes store medgift.
Det er endnu usikkert om hun vil kunne give hendes mand Arvid Ulfsen, egne børn.

Magrethe stammer originalt fra Arensfeldt slægten hvor hun er tante til slægtens nuværende overhoved.

Jens Vagnsen (søn kun af Margrethe Ranesdatter og hendes tidligere mand) – Matthias Kaalund Keller

Rollens alder: Voksen

Rollens offentlige beskrivelse

Jens er søn af den indflydelsesrige Margrethe og er stedsøn til Aggers familiens overhoved, Arvid Ulfsen. Rygterne siger at noget af sin mors arv er nedskrevet til ham i særeje, hvilket pludselig gør ham til et mål for resten af Aggers slægten, der alle hier efter at genvinde velstand og status.

Arvid Ulfsen af Aggers Slægten (nygift med Margrethe Ranesdatter, har tre yngre søskende) – Christian Niclas Christiansen

Rollens alder: Voksen

Rollens offentlige beskrivelse

Arvid er slægtens overhoved. Arvid er en stolt ung mand, der prøver at rette op på sin fallerede slægts ulykke og han synes selv han har gjort sig en god handel, ved at sikre sig hånden på den rige enke Margrethe Ranesdatter. Som resultat af sin forgængers ødselshed, er Arvid kendt som lidt af en gnier, der helst ikke giver noget uden at få dobbelt så meget igen.

Stig Ulfsen af Aggers Slægten (bror til Arvid Ulfsen, Sigrid Ulfsdatter og Erik Ulfsen) – Victor Lundhede Christensen

Rollens alder: voksen

Rollens offentlige beskrivelse

Som den mellemste bror i slægten er Stig kendt som at være den mest fornuftige person i familien. Mange laver derfor deres lobby arbejde hos ham før de laver aftaler med slægten. Det er også kendt at han har næsen dybt begravet i at få overdraget sin ældre brors nye medgift til slægten.

Erik Ulfsen af Aggers Slægten (bror til Arvid Ulfsen,Sigrid Ulfsdatter og Stig Ulfsen) – Michael Sørensen Fack

Rollens alder: voksen

Rollens offentlige beskrivelse

Erik er den yngste broder og fare gennem livet uden en bekymring og aspirationer til ansvar. Han var altid forkælet af sine forældre og har aldrig vænnet sig af med vanen og rejser oftest rundt og voldgæster andre slægter til stor irritation for de arme værter. Har en tendens til generelt at rode sig ud i problemer og hænge ud med dårligt selskab. Slægtens nye stedsøn har dog smigret sig ind på ham ved at feste igennem med ham.

Sigrid Ulfsdatter af Aggers Slægten (søster til Arvid Ulfsen, Stig Ulfsen og Erik Ulfsen) – Zarah Vestergaard

Rollens alder: ung

Rollens offentlige beskrivelse

Sigrid er Aggers familien smukke blomst i en falleret have og hun kommer godt ud af det med de fleste, da hun er ung, glad og uskyldig. Hun har specielt været lykkelig indtil for nyligt da hun var lovet ud til hendes unge udkårne. Dette håb er dog blevet knust, da hun har erfaret at hendes griske storebror, er i forhandlinger med hendes fæle gamle grandonkel, og om vie hende til ham med en forringet medgift for at spare ejendom.