Roller og grupper

Herunder kan du se en samlet oversigt og beskrivelse af alle scenariets grupper og roller:

Se gruppens roller her

En yderste velhavende slægt, der har deres hjemme i den vestlige del af Jylland. Slægten er kendt for at være en flok kolde ål, der altid prøver at sno sig ind, hvor det er mest praktisk for dem og samtidig sno sig udenom problemer. Dette passer meget godt med at de har tjent en formue på beskatning af åle fiskeri, hvilket har fået onde tunge til at kalde dem Ålefamilien bag deres ryg…

Pga. deres lignende interesser har Lynge slægten lagt i en fejde med Bodilsen slægten i årevis.

Slægten har ellers været i kongens gode favør i mange år, og de fleste mistænker dem for blot at være dukket op, for at se om der er mere at vinde ved at diskutere kongens fald end at støtte ham.

Se gruppens roller her

En slægt fra den sydlige del af det danske rige, med tætte relationer til tyske slægter over grænsen. Dette blev desværre også det tidligere overhoveds død, da han blev beskyldt for at konspirere med rigets fjender i det tyske kejserrige. For ganske nyligt kom overhovedet for Rosenkrantz derfor under en skarpretters økse og kongen har befalet at jorden skal gives til nogle af hans loyale støtter, i endnu en af hans tyranniske handlinger. 

Slægten efterlader to unge døtre, der nu står uden udsigt til at beholde slægtens jorder, og de er draget til mødet for at kræve deres ret og hvis kongen må dø for at få bestridt beslutningen, således må det være. Dog er der opstået en dybere konflikt i slægten, da de to søstre begge mener at det er dem, der burde arve slægtens besiddelser og ikke ser ud til at være villige til at dele med hinanden og dermed bryde besiddelserne op.

Se gruppens roller her

En stormandsslægt med tre unge medlemmer, hvoraf den ældste lige har gjort en god deal ved at gifte sig med en rig enke.

Desværre har det vist sig at det særeje, som den nye husbond troede at enken bragte med i ægteskab, i virkeligheden står til at overgå til hendes søn fra tidligere mand, når denne bliver gift.

Dette har bragt overhovedet i en penible situation, da hans medgift nu er noget ringere end han havde regnet med, og måske er han slet ikke interesseret i at hans nye pap søn skal gives væk.

Overhovedet har både en yngre bror og søster.  Søsteren har indtil for ganske nyligt været lovet væk til hendes elskede, men det har overhovedet trukket i langdrag, da en anden bejler (der selvfølgelig er gammel og nederen) har lagt billet ind og gået med til en betydelig nedsat medgift. Dette passer overhovedet rigtig godt, da han pludselig ikke er i besiddelse af de jorder, han regnede med han fik med i det nye ægteskab.

Hans yngre bror er dog i gang med at undersøge hos kirkens lærde folk om det kan passe at den nye hustrus søn kan overtrumfe hendes særeje.

Nå ja, og så synes de fleste af slægtens medlemmer at Kong Erik Klipping er nederen og er dukket op til mødet for at snakke om hvad, der skal gøres, men primært for at få løsninger på slægtens mange andre problemer…

Se gruppens roller her

En relativ ny slægt der i sidste generation, har vokset i størrelse ved gode giftemål, hvor de har sat sig på en lang række store herregårde i Østjylland.

Dette har selvfølgelig gjort en del andre slægter misundelige på Bille familien, da de ikke mener at de er opkoblinger og ikke har fortjent deres nye status og indflydelse. For nyligt har de fået fingrene i klemme, da et familiemedlem har bruderøvet en kommende hustru, på vej til sit bryllup.

Se gruppens roller her

Slægten Hvide er en gammel stolt familie, der stod last og brast med Valdemar den store, da han forenede Danmark under et rige i 1100-tallet.

De har store jordbesiddelser i Nordjylland, og har været særdeles indflydelsesrige i mange generationer. Slægten har været involveret i kongens krige med Sverige i lang tid, hvilket har efterladt en række enker i lederskabsroller og givet dem stærke matriarkalske bånd kvinderne imellem.

For nyligt har slægten haft givet overhovedets yngste tante Maren Assersdatter (Signe Haltou) væk i ægteskab til Udsen Slægten med en enormt passende medgift.

Desværre har den banditagtige ridder Peder Porse (Rasmus Hornbæk) fra Bille Slægten kidnappet hende på vej til hendes bryllup og tvangsægtet hende i en præsteledt ceremoni.

Dette er selvfølgelig en stor plet på jeres ære, for ikke nok med at ridder Porse kræver hendes medgift, så har I også en ægteskabskontrakt med Udsen slægten, der mangler både brud og medgift, hvilket de er enormt utilfredse over. I kan undre jer over hvad de mener de mangler mest, brud eller medgift.

I jeres familie har I en værge fra Lynge slægten. Ebbe har været hos jer i en årrække og er nærmest at regne for en del af familien. Han blev sendt til jer af sin fæle onkel Esben Due (Allan Davidsen) fra Lynge slægten, der bare ville have ham af vejen efter at Ebbes far døde.

Rigets Marsk, Stig Andersen er gift ind i jeres slægt med familiens yngste datter, Elisabeth, og ægteskabet giver godt til begge parter. Han har fået indpas i det fornemme Hvide navn og hans position og gerninger har smittet af på jeres slægt.

Se gruppens roller her

Denne midtjyske stormandsslægt, har rejst til det hemmelige møde, i forhåbning om at udnytte forsamlingen i til at om at sikre magt igennem en ægteskabspagt der kunne øget velstand og styrke til familien, styrke der kan bruges mod deres forhadte rivaler når kongens død skaber kaos i landet. De unge i familien har en stærk tro til gejstligheden, og de donerer flittig til de lokale munkeklostere, noget familieoverhovedet ikke er tilfreds med.

Se gruppens roller her

Slægten Udsen er en gammel stolt familie, med stærke militære traditioner. Desværre har deres seneste bedrifter i krigen mod Sverige kostet slægten deres overhoved, Gustav Mikkelsen af slægten Udsen, da han på tragisk vis fejlede i en belejring af en svensk borg, hvilket stoppede kampagnen under Marsk Stig fra Hvide slægten.

Dette medførte en offentlig mundtlig afklapsning af kongen selv, der udviklede sig til et skænderi, der udviklede sig at Gustav Udsens hoved kom under skarpretterens sværd.

Kongen har siden konfiskeret en stor del af Udsen slægtens jorde, hvilket har bragt dem i gæld. Heldigvis fik familien sat i et gifte mål i stand med Hvide Slægten, med en meget betragtelig medgift, hvilket skulle have løst Udsens problemer.

Desværre forsatte uheldet, da bruden blev ranet undervejs til sit bryllup, af krigshelten Peder Porse, fra Bille slægten, der nu kræver medgiften.

Udsen er dukket op til mødet for at få hævn over deres overhoveds død, få bruden (og ikke mindst medgiften igen), samt at få deres fædrene jorder tilbage.

Se gruppens roller her

Urne slægten har for nyligt mistet sit overhoved, der var mæt af dage, men har efterladt slægten i et arveproblem. Familien har to døtre, hvoraf den ene er enke og den anden ugift, alt imens den eneste søn er en bastard, efter en skandale mellem det afdøde overhoved og en løbsk omgang med en meget ung frøken.

Indtil videre er det børnenes onkel, der sidder med ansvaret for slægten, indtil en løsning er fundet.

Se gruppens roller her

Bodilsen er en rig og ambitiøs handelsfamilie bosiddende i Næstved. De tjener deres penge primært på handel med fødevarer, og er lokalkendte for deres ål og andre fiskespecialiteter. Bodilsen har gode handelsforbindelser til Hansestæderne og har ambitioner om at udbygge Næstveds og familiens position. Både i forhold til handel, militærmagt og kirkelig indflydelse. Målet er at vippe Roskilde af pinden som den mest anerkendte by på Sjælland. Idéerne er mange: Næstved skal have en domkirke, byens forsvar skal udbygges og Susåen skal udgraves, så den igen kan udgøre en vigtig handelsrute.

 Familien består af seks søskende, hvor de ældste er tvillinger. Faderen, familiens overhoved, er for gammel og svagelig til at tage rejsen til Jylland og har i stedet sendt sine børn. Når faderen engang dør, er det uvist, hvem der kan og vil overtage posten som familieoverhoved.

 Familien er ikke så fine på den og praler normalt ikke af deres rigdomme og har fremstået lettere bondske i det, når de har haft Kongen til gilde, hvor de er rivaler med den vestjyske Lynge familie, der også lever højt af fiskeri indtægter, men i modsætning til Bodilsen nyder kongen gunst.

Alle personer, som er giftet ind i familiens nuværende generation, er på forskellige måder kommet af dage, og derfor går der rygter om, at slægten Bodilsen er forbandet. Det er uklart, om der er tale om en ren faktisk forbandelse, eller om det blot er rygter baseret på uheldige sammenfald og spredt af onde tunger.

Medlemmer er slægten er alle søskende sendt afsted til mødet af deres aldrende far.
Alle medlemmer i søskendeflokken står anført i rækkefølgen de er født.

Se gruppens roller her

Arenfelt er en nordjysk slægt, hvor ære og pålidelighed er i højsædet. Derfor har de gennem de sidste par år, også forsvaret kongen, men dennes økonomiske afpresning af kirken, og udnyttelse af sine privileger har gentagende gange frustreret og krænket slægtens æreskodeks. Da, Grev Valdemar af Slesvig, gjorde oprør mod kongen, hviskede nogen i kongens øre at Arenfeldt støttede grev Valdemar, hvorefter kongen straffede slægten som måtte betale bod. Alt dette var løgn, som enhver der kender slægten burde vide, men det blev den sidste dråbe som nu har bragt slægten Arenfeldt til det hemmelige møde midt i Jylland.

Se gruppens roller her

Slægten Høgh er en relativ ung familie, men i de generationer, hvor de stolt har båret navnet, har de udvidet deres ejendom og indflydelse. Den nuværende generation har dog ikke levet fuldt op til ansvaret, da slægtens overhoved har levet over evne i mange år og formøblet store dele af familiens ellers betragtelige ejendom. Dette problem har løst sig for nyligt, da slægtsoverhovedet døde på tragisk vis under en frygtelig jagtulykke, og har efterladt en enkelt ung arving rådgivet af hans tre tanter.

Mange vil måske mene at de tre søstre alle skulle kigge ind ad før de rådgiver den unge nye herremand, for deres fortid er fyldt med fester, skandaler og brudte ægteskabsaftaler, hvilket endda har fået sendt den yngste søster i kloster for mange år siden.

Mange kunne nu godt se de tre søstre overtale den unge arving til at love store medgifter til dem, så de ikke ender ved spinderokken, som gamle pebermøer…