Særlige hensyn
Har du nogle særlige hensyn, som arrangøren bør kende til, det være sig diagnoser, skånehensyn eller allergier, så læs afsnittet nedenunder. Hvis der er noget der er udeladt, men som har relevans for dig, så kontakt os endelig på mail kongemord2023@gmail.com, så finder vi ud af det.
HUSK DOG: Kongemord er et kort og intensivt scenarie om magt, status og konflikt, så hvis du ved at du ikke trives i den type spil, er det helt ok at indrømme at det ikke er scenariet for dig. Man skal trods alt kun deltage i den type rollespil, som man har det sjovt med.
Tryghedsvært til scenariet.
Der vil ikke være en decideret tryghedsvært til scenariet. Arrangøren er netop ikke i spil for at være den, som man går til, hvis man har problemer eller vil drøfte ting, hvor det ville være godt at have en tredjepart med indover.
Offgame Område:
Der er som udgangspunkt ikke et offgame område for spillerne. Scenariet er meget kort og spillet er afhængig af spillerne er til stede for de andre deltagere.
Hvis du har brug for et kort pusterum, eller har behov for at kalibrere med din gruppe eller en relation har området rigeligt udendørs plads, hvor man snildt kan gøre dette. Har du behov for ro og være offgame er det muligt i området omkring spillet, men inden du går afsides, gør det gerne tydeligt for nogle i din gruppe, at du har behov for at passe lidt på dig selv og tage en pause. Herved er det nemmere for resten af gruppen at fortsætte og kan evt. overtage vigtige elementer, hvis nogle relationer leder efter dig.
Mad hensyn og allergier
Da der er begrænset kapacitet og personale i køkkenet er det desværre ikke muligt at supplere en vegansk option af maden, uden det kostede for meget på disse knappe ressourcer. Vi vil dog have flere vegetariske retter i dagens løb, så selvom du ikke spiser kød skal du nok kunne blive mæt.
Har man særlige kosthensyn, vil det være muligt at stille mad på køl, men da der er begrænset plads, så skriv til kongemord2023@gmail.com og forhør dig inden.
Røg og rygning
Der bliver kun tændt bål i nogle bålfade på designerede steder ved lejrpladsen og rygning foregår væk fra spillet. Vi håber at det vil fjerne gener for folk, der reagere stærkt på røg og rygning.
Fysisk tilgængelighed på området.
Spillet vil primært foregå indenfor i stueetagen og udenfor på jævn græsmark. Der er en lille ståltrappe op til toiletterne og trapper til sovesal, men det er muligt at sove med feltseng i stueetage. Det forventes at spillet vil have mange spiltimer, der ligger op til man sidder ned og det kan anbefales at man medbringer en siddepude ved fx dårlig ryg.
Deltagere jeg er utilpas ved:
Er der nogle spillere, du på ingen måde vil spille med, så kan du skrive en mail til kongemord2023@gmail.com og informere om dette. Så vil der ikke blive lavet direkte relation mellem jer.