Praktisk
-
Hvor:
Forlev Spejdercenter, Skyggelundsvej 3, 8660 Skanderborg. -
Hvornår:
Lørdag d. 17. juni 2023 fra: kl.10:00 til sen aften. Mulighed for ankomst og overnatning fredag d. 16. juni kl. 18:00 – 22.00.Mulighed for overnatning lørdag til søndag d. 18. juni. Der er ingen fælles oprydning søndag. Det tager arrangører og frivillige sig af. -
Hvor meget:
650 kr. Der vil blive indkrævet et gebyr på +100 kr. ved betaling og/eller tilmelding efter onsdag d. 3. maj 2023 -
Hvor gammel:
Minimums alder er 18 år. Yngre deltagere kan potentielt komme med på dispensation. Skriv endelig en mail, hvis det er relevant -
Hvor mange:
Max 60 deltagere -
Hvorfor:
Fordi dette er et one-off, der ikke bliver afholdt igen, så det er nu eller aldrig. -
Mad og drikke:
Der vil selvfølgelig være fuld forplejning til scenariet både i form af mad og drikke. Scenariet er designet til at have et luksuspræg, så udover at der vil være rigeligt med mad, vil der også blive serveret passende alkohol og andet drikke til scenariet, som det hører sig til i en middelalder setting. Scenariet vil levere service i form af kopper, skåle og tallerkner. Dette vil blive vasket op centralt, så ingen opvask for deltagere under scenariet. Al mad bliver lavet centralt i Forlevs lækre industri køkken af en hyret kok og udleveret til scenariet, så ingen skal slave over kødgryderne. Der er mad lørdag delt ud på morgenmad, frokost og aften banket. Hvis du kommer fredag, skal du altså have spist på forhånd, eller have en plan for egen forplejning. Det samme gælder søndag. Husk det er valgfrit om man kommer fredag (senest kl. 23) eller lørdag, om hvorvidt man kører hjem når scenariet slutter lørdag eller overnatter til søndag. -
Overnatning:
Der vil være en række middelalder telte og oversejl, samt nogle borde og bænkeset foran gildesalen, for at repræsenterer en lejrplads. Dette bliver et fælles areal, så de enkelte telte er ikke møntet på nogen specifikke grupper.Tutten på Forlev vil blive pyntet op til at agere middelalder gildesal og resten af Forlevs smukke natur står selvfølgelig til spillets rådighed, selvom scenariet vil være centreret om teltpladsen og Gildesalen. Overnatning fredag til lørdag og lørdag til søndag (alt efter om du kommer fredag eller lørdag, og om du tager hjem lørdag sen aften eller søndag morgen), foregår indenfor på Spejdercenteret. Du skal altså ikke sove ”ingame”. Mere om de praktiske ting og hvad man skal medbringe kommer i det deltagermateriale, som du får tilsendt til din mail tættere på scenariet.